Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Ingen stammer

»Er det nu nedsættende at sige stammesamfund? Politiken har spurgt tre antropologer eller etnologer, som de hedder i København. De er enige om, at man ikke skal sige »stamme«. Ordet er opfundet af kolonimagterne, siger en professor.

Hvis man har historisk bevidsthed, vil man ikke bruge ordet. Stammer reducerer folk til grupper, og det må man heller ikke. Nej, siger en lektor: man skal sige »identitet«. Ok. Sikke et fremskridt.

Politiken har ansat en ti« at finde fejl i det, der bliver skrevet, men han opdager nok ikke de tre forskeres. Groft sagt kan diskret henvise til Fr. Hammerichs »Den slesvigske Treaarskrig« fra 1852.

Deri skriver han, at det danske monarki består at ”ikke mindre end fem forskellige Hovedstammer, Danske, Tydske, Islændere, Negere og Grønlændere«. Hvordan var det nu med os, der manglede historisk bevidsthed?