Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Imamerne og løsningen

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Imamen i Københavns stormoské, Mohammed Ali Blaoo, er utilfreds med, at imamer ikke har plads i den plan, som Folketinget har lanceret mod radikalisering. DFs integrationsordfører, Marin Henriksen, mener nemlig, at imamerne er »en del af problemet og ikke en del af løsningen«.

Mohammed Ali Blaoo er uenig. »Jeg forstår ikke, at vi skulle være en del af problemet og ikke løsningen,« siger han til Berlingske. »Og selv om man betragter os som en del af problemet, skal man ikke ekskludere os. Kun vi imamer kan give unge det teologiske argument til at komme ud af ekstremisme og ind på en moderat linje. Vi imamer er en del af løsningen,« fastslår Blaoo. »Vi har en sjælelig magt over muslimerne,« erklærer han.

Lad os et øjeblik antage, at manden har ret. Hvad hindrer ham så i at være en del af løsningen, uden at få offentligt tilskud? Kunne han ikke udøve sin sjælelige magt alligevel?

I virkeligheden er det bedøvende ligegyldigt, om imamerne er med i nogen anti-radikaliseringplan, hvis de i øvrigt opfordrer folk til at opføre sig ordentligt. Men det gør de måske kun, hvis de får politisk blåstempling? Eller hvad?

Og hvad skulle imamerne egentlig være løsningen på? Hvis man er bange for, at muslimer bliver radikaliseret, fordi imamerne ikke i tilstrækkelig grad udøver deres »sjælelige magt«, siger man dermed, at muslimer er disponeret for vold. Og det ville jo være at nedgøre dem.