Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

#IkkeMinPræsident

05DEBjeve-Eva-Agnete-Selsin.jpg
BMINTERN - Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Ah. Det franske valg er vel overstået, hvilket vil sige, at efterfesten kan begynde. Hvori består den dog, spørger De klogt, og vi svarer: Den består i, at de, der stemte på Le Pen, smelter sammen i én stor afsværgelse af resultatet. Voldelige optøjer, demonstrationer (måske med strikhuer) og en sønderlemmende kritik af populismen, der fik den forkerte kandidat valgt. De højreorienterede vil græde og sætte #IkkeMinPræsident på hver en status. Og fra udlandet skal vi se lødige fjerndiagnoser (psykopat! Narcissist! Skizofren!) af Macron fra svært professionelle psykiatere. Flotte typer med layout-skillz vil latterliggøre Macrons hårpragt i alle etablerede medier. Og selvfølgelig skal vi læse redelige artikler, på en solid baggrund af sladder, om, hvordan Macrons rådgivere er vaskeægte fascister. Og nazister. Det kommer lige om lidt, bare vent.