Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Johanne Schmidt-Nielsen, der netop har fået tænketanken Ceveas idealist-pris, er et perfekt eksempel på dansk venstreorienteret idealisme, idet hun kæmper hensynsløst for det, hun tror på, bare staten betaler omkostningerne. Denne form for idealisme hører til i kategorien »snylteridealisme«. Nu toner en anden idealist-variant frem på den offentlige scene.
Det er B.T.s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, der bekendtgør, at han står urokkeligt fast på, at en kommende undersøgelseskommission ikke kan tvinge B.T. til at røbe, hvem der røbede Helle Thorning-Schmidts skatteafgørelse.
Olav Skaaning udtaler, at han hellere går i fængsel end bryder kildebeskyttelsen. Sådan taler et mandfolk, der profilerer sig fornemt i forhold til kildestikkeren Poul Madsen fra Ekstra Bladet. Til Olav Skaanings heroiske positur hører blot den detalje, at hvis der bliver tale om fængsel, så går det ikke ud over ham, men over hans forgænger som chefredaktør, Peter Brüchmann. Et fortræffeligt eksempel på borgerlig idealisme i kategorien »stedfortræderidealisme«.