Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

I ly af fladskærme

06DEBKLAUS-KJ-LLER--104338.jpg
Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Maj-Lise Alstrup, som er klyngeleder i nogle af Københavns Kommunes mest udsatte boligområder og har ansvar for 736 børn, udtalte til Berlingske forleden: »Ser man på børn fra disse familier, så kan de ved skolestart – også selv om de har været indskrevet i børnehave – hvad et treårigt etnisk dansk barn kan.« Hun anbefaler, at vi blander os mere i, hvad der (ikke) foregår i disse familier for at undgå, at børnene i stort tal skal forsørges af det offentlige resten af livet. Groft sagt er enig. Men en sådan indblanding rummer svære udfordringer. For forældres ret til at (fejl)opdrage deres små børn i ly af hjemmets fire vægge og fladskærme, er en af vores demokratis bærende frihedsrettigheder. Enhver opdragende indblanding i disse familier vil derfor give de voksne et forkert indtryk af demokrati og dermed svække integrationen.