Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hvor vover I?

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor vover I?

Lars Møller

Det er ikke tit, at Groft sagt citerer Greta Thunberg, men i lyset af at der næsten er 25 procent af Danmarks befolkning, der ikke er vaccineret mod coronavirus, bliver det næsten et naturbehov. Mærsk indfører krav om vaccination blandt dets personale, men både Dansk Industri og HK mener ikke, at tvang er løsningen her i lykkens hjemland. Hvor vover de?

Kopper og polio blev ikke udryddet med wienerbrød. Som eksmedlem af et firma, hvor man undertiden kunne blive tvunget til at risikere livet, har man det helt fint med ansættelseskrav. Hvis man ikke er villig til at underkaste sig kravene, kan man ikke være ansat. Det er ens eget valg. Sådan bør det også være med vaccinen. Det bør ikke være frivilligt at være solidarisk med de syge og svage i samfundet. Hvor vover de?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Åh, for en herlig klimakrig

Hans Hauge

De unge studenter, som heroisk tog toget fra København via Amsterdam til Glasgow, havde det fedt. Der var arrangeret »events« i klimatoget. De følte et stærkt fællesskab, ligesom da de tyske studenter i august 1914 drog i krig mod fjenden. Lidt mere komfortabelt var det, da 400 specialfly ankom til Glasgow lufthavn med de fine gæster. Det var også hårdt for dem. Således sov den amerikanske præsident, Joe Biden, indtil flere gange under mødet. Oh, for a lovely war. Det er godt, at kampen varer lige til år 2099. De tyske studenter døde i hobetal, mens vore klimastudenter kun vil komme til at kæmpe med tilbagebetaling af deres SU-lån i fremtiden, når de har fået stillinger som klimakonsulenter i klimatænketanke og selv må flyve.