Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hvilken vækst

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske Business meddeler, at »den kreative klasse sikrer vækst i Europa.« Det skulle fremgå af en konsulentrapport bestilt af Gesac, der er en slags lobbyorganisation for Koda og andre rettighedsselskaber i EU. Ifølge rapporten er »den kreative branche« den tredjestørste industri i Europa målt på beskæftigelse – kun overgået af bygge- og anlægs- samt restaurationsbranchen. Generelt er der i perioden 2008–2012 blevet færre job i Europa, men antallet af beskæftigede i den kreative branche er vokset med 0,7 procent.

Anders Lassen, direktør for Koda, og Rasmus W. Tscherning, direktør for det skatteyderfinansierede Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, jubler i de lyriske varmluft-vendinger, der altid flyder fra dem, der ikke lever af skabende kunst, men af at lovprise dens betydning, at tallene taler for sig selv. Og hvor har de ret. Bare ikke på den måde, de selv mener. Når den såkaldt kreative klasse vokser, er det et sikkert tegn på, at den egentlige økonomiske vækst er gået i stå. Når de påstår, at den kreative klasse sikrer vækst i Europa, er spørgsmålet: Hvilken vækst? Væksten i dagpengemodtagere, deltidsansatte, gratis-arbejdende, alle travlt beskæftigede med at lege kreative, dvs. skrive ansøgninger til stat og fonde om støtte. Jo større ,den kreative klasse er, jo værre går det i Europa.