Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hvem holder øje med politiet?

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvem holder øje med politiet?

Bent Blüdnikow

Fyns Politi meddelte partilederen Rasmus Paludan, at hans parti ikke kunne holde partikongres i Middelfart. Politiets begrundelse var »den aktuelle sikkerhedsmæssige situation i forhold til Rasmus Paludan«.

Det er muligvis rigtigt, at der er fare for Rasmus Paludan og hans partimedlemmer, men måske er der tale om politichikane mod det ekstreme parti. For Fyns Politi har tidligere vist, at det er inficeret med politisk korrekthed. Den nu afgående politimester, der stadig er tilknyttet politikredsen, viste sig at være medlem af de Radikale og han ansatte Asmaa Abdol-Hamid, der ikke vil trykke mænd i hånden og i sit seneste facebookopslag går ind for boykot af Israel.

Kan vi som borgere være sikre på, at Fyns Politis forbud mod Rasmus Paludans partimøde reelt bunder i sikkerhedstrusler og ikke er dikteret af politisk korrekthed?

Opgradering

Lars Møller

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Regeringen har sat penge af til faglig opgradering, hvilket kun kan glæde Groft sagt. En veluddannet arbejdsstyrke er altid godt. Fagforeningen 3F synes også, at det er en god idé, men om afdelingen i Kastrup har været med på råd henstår i det uvisse. Det er måske ikke nogen god idé at opgradere nogen af deres medlemmer, især ikke hvis de vil læse til ingeniører, fordi det vil gå ud over flytrafikken.

Selvom Groft sagt gik og troede, at det gjaldt om at arbejdsstyrken var medlem af en fagforening og stod sammen skulder ved skulder og løfter i flok, så gælder det ikke for særligt udvalgte områder. Her skal man være medlem uanset, hvor opgraderet man er.

Må Groft sagt derfor stilfærdigt mane til besindighed ved umådeholden opgradering.