Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hvad vil Merkel egentlig?

24DEBPETER-NEDERGAARD-LOGO-.jpg
Professor Peter Nedergaard til Groft sagt Fold sammen
Læs mere

Angela Merkel har nu siddet som forbundskansler siden 2005 uden at det står klart, hvad der er hendes politiske projekt. Det er nyt i tysk efterkrigstidspolitik.

Konrad Adenauer havde et mål om tysk økonomisk genrejsning og deltagelse i internationalt samarbejde. Willy Brandt havde et politisk mål om udsoning med de østeuropæiske lande. Helmut Schmidt ville aktivt sikre Tyskland mod nye farer på grund af oliekrise og valutauro. Helmut Kohl arbejdede for en ny traktat under det europæiske samarbejde og tysk-tysk genforening. Gerhardt Schröder reformerede det tyske arbejdsmarked og genskabte tysk økonomis vitalitet.

I modsætning hertil har Angela Merkel ikke sat sig tilsvarende spor. Sidder Merkel på posten for magtens egen skyld? Er det hendes egentlige projekt?