Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hvad Paven tror

Eva Agnete Selsing
Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Den er ikke så god henne i katolicismen for tiden. Folk undrer sig: er Pave Frans venligboer; er han blevet bidt af Zenia Stampe; eller planlægger han en karriere i EU? Paven har, i sin endnu korte tid som åndelig verdensleder, udtalt sig temmelig politisk om flygtningestrømmene til Europa ved efterhånden mange lejligheder – blandt andet har han rost de lande, der tager mange migranter og sagt, at det ikke er »menneskeligt« at lukke grænsen.

Forleden satte han dog trumf på og kundgjorde, at europæiske flygtningelejre er at sammenligne med KZ-lejre under Anden Verdenskrig. Det er nærliggende at spørge, hvilken planet, Frans mon bor på. På den anden side er det vel i orden, at manden påtaler forholdene. Altså, hvis han nu rent faktisk tror, at Europa i skrivende stund lægger jord til systematisk massedrab, tortur og slavearbejde.