Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hvad ligner det at have et billigere og mere effektivt alternativ til DSB?

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

SF holder med de rige

Peter Nedergaard

FlexBus har etableret et net af busruter mellem en lang række danske byer. De er billige, og de er i hvert fald langt billigere end at tage toget med DSB. Det gør, at studerende og andre uden mange penge har mulighed for at rejse rundt. Alligevel er SFs transportordfører, Anne Valentina Berthelsen, kraftig modstander af det forehavende. Hun mener, at det underminerer DSB, at man har et billigt privat alternativ til DSB, som er langt mere effektivt. Det udstiller monopolets ineffektivitet. Der er måske også noget med, at det indebærer privat profit. Så hellere undgå det end at række en hånd ud til de fattige. Groft sagt forstår logikken.

De elendige og idealisterne

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Boligminister Kaare Dybvad (S) læser skønlitteratur. Han har endog en litteraturteori. Når han læser, kan han komme til at »se verden i et nyt lys«. For nu at se verden i et nyt lys vil han læse Victor Hugos »De elendige«. Det er ikke nok at se musicalen. Den vil han læse for få et indblik i, hvordan de elendige har det i ghettoerne (undskyld ordet). Af samme grund vil han også læse Morten Papes ghettoroman »Guds bedste børn«. Ellers er hans yndlingsforfatter stalinisten Hans Scherfig. Hvad kan han bruge ham til? Han kan bruge Scherfigs latterliggørelse af idealisterne – de der dengang gik i bare tæer og spiste kål. Hvem er mon nutidens idealister, som Scherfig-Dybvad vil til livs? Det er naturligvis storbyens elendige laktosefri eliter, som har svigtet arbejderbevægelsen og stemt på SF og EL.

Vor tids sportshelt

Bent Blüdnikow

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Sportsjournalistik har altid været en nationalistisk form for journalistik, hvis man da kan kalde det for journalistik. Journalister hepper uhæmmet på danske sportsudøvere og fokus for deres reportage er ikke begivenheden, men om danskerne klarer sig godt.

Nu har denne form for patriotisk reportagepornografi bredt sig til mediernes øvrige virksomhed. Valget af kommissærer til EU var ikke præget af analyser og oplysning om kandidaterne, men om vor egen kandidat Margrethe Vestager (R) blev valgt eller ej. Journalister heppede på hende som om der var tale om finalen i fodbold eller curling. Der var ikke et kritisk ord eller spørgsmål til denne udvalgte danske heltinde, der blev skildret som en sand dansk sportshelt.

Nu er hun jo radikal, så det hjalp på journalisternes næsegruse beundring. Havde det været en Morten Messerschmidt (DF) eller en Inger Støjberg (V), så havde sportsbegejstringen sikkert været mere behersket.