Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Husk nu bøffen

06DEBEVA-AGNETE-SELSING-104.jpg
Eva Agnete Selsing Fold sammen
Læs mere

Noget, der kalder sig Det Veganske Politis Sekretariat har lavet en åndfuld facebook-video. Heri står et oppustet, blegt udseende fruentimmer og skriger (det gør hun) i et lille minut. Emnet er vistnok det trælse i nytårsforsæt, og man fornemmer en knivskarp studentermarxistisk analyse af konsumsamfundet. Der er helt klart blevet læst bagsiden af en bog eller to dér. Men der doceres altså: »Gør en fucking forskel i stedet for at sidde i jeres fucking selvopblæste…« ja, resten fortaber sig i tågerne. Men lykkeligt, alligevel, at se det anæmiske pigebarn hente energi nok i mungbønnerne til at skabe sig sådan. Måske man skulle lægge et par puy-linser oven på den saftige bøf næste gang? Husk bøffen – det er nytårsforsættet herfra.