Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hurra for Enhedslisten

05DEBjeve-Lars-R-Moeller-17.jpg
BMINTERN - Lars R Møller Fold sammen
Læs mere

Det var ikke et kønt syn, da TV 2 dokumentar undersøgte KL, Kommunernes Landsforenings vilde overforbrug af borgernes skattekroner. Bevares, man kan da også gå i for små sko, men når man nu ikke selv er en del af det florerende misbrug, så er det fint, at journalisterne fra TV 2 gider afdække urimelighederne. Det er ikke fint, at ingen af de politikere, der sidder i bestyrelsen af KL, ville røre sagen med en ildtang. Med en enkelt markant undtagelse. Repræsentanten fra Enhedslisten var lige så forarget som journalisten og kastede sig med ildhu ind i kampen. Kun for at løbe panden ind i den Omerta-mur, som de andre har etableret. Groft sagt hader at indrømme det, men det viser Enhedslistens berettigelse, når de andre skvat ikke vil standse urimelighederne.