Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hurlumhej og halleluja

25DEBEdith-Thingstrup-09503.jpg
Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Biskop Henrik Wigh-Poulsen havde bange anelser over en teaterforestilling i Aarhus Domkirke, beretter han i Kristeligt Dagblad. »Jeg må indrømme, at jeg følte en vis nervøs uro, da jeg lørdag aften befandt mig på Bispetorv foran domkirken sammen med alle de andre, der skulle ind til premiere på Teater Svalegangens opførelse af ’Befri Gudstjenesten’«.

Måtte biskoppen indrømme? Ja, for det dannede menneske skammede sig tydeligvis over sine fordomme. Står noget virkelig over den kunstneriske udfoldelse, vor tids opium for folket? Nej, intet er helligt i en tid, hvor mennesket leger gud. Heldigvis formåede biskoppen at berolige sig selv. Showet i domkirken var trods alt ikke så forskelligt fra en natkirke-gudstjenestes hurlumhej, hosianna. Mange unge var endda mødt frem, halleluja! Og i et Luther-år må vi jo lade os provokere, Luther var jo selv en outsider, amen.