Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hr. Massen

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På nettet protesterede omkring 200.000 mennesker mod salget af Dong, men som Weekendavisens Anne Knudsen gør opmærksom på i årets formentlig vigtigste leder i dansk presse, så er det uopklaret, om de protesterende overhovedet vidste andet om salget, end at der var mange imod det: »På samme måde som man er for regnskoven, isbjørnen, Obama og vindmøllerne og imod storkapitalen, USA, krig og klimaforandringer«. Som den opmærksomme avislæser vil have bemærket, refererer landets journalister i stigende grad til ytringer og stemninger på Facebook og andre netbaserede gadekærsfora, åbenbart uden at tænke på, at de dermed saver den gren over, de selv sidder på, nemlig den kvalificerede og redigerede nyheds- og debatformidling, der er det repræsentative demokratis fundament. Tidligere skulle man ulejlige sig ud i vejret for at demonstrere, og da det ofte regner og blæser i Danmark, havde disse revolutionære tiltag ofte ringe tilslutning. I dag kan man sidde lunt og trygt foran skærmen og i løbet af ingen tid tilkendegive sin holdning til de mest tåbelige ting. DR, TV2 og de landsdækkende aviser beder på deres hjemmesider oven i købet folk om at gøre det. Nogle mener begejstret, at dette er vejen til en udvikling af demokratiet. Groft sagt mener, at det er en afvikling. H.C. Andersen kaldte massen for hr. Massen. Det var ikke positivt ment. Anne Knudsen minder om, at man også har kaldt massens direkte demokrati for noget andet: Pøbelvælde.