Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Holst i sort

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdag sagde Carl Holst, at hans nye spindoktor, Christian Ingemann, ikke var ansat som personlig assistent for ham i Region Syddanmark: »Men det er heller ikke det (personlig assistent, red.), han har været ansat til.« Men så bragte Ekstra Bladet sent onsdag et lækket brev fra Holst til Løkke, hvori Holst fremhæver, at Ingemann var ansat som personlig assistent for Holst i regionen. Da Ingemann ikke både kan være ansat og ikke være ansat, må Holst altså lyve. Derfor er det en grov fornærmelse af vælgernes sunde fornuft, at Holst torsdag forsøger at redde æren med denne replik: »Jeg skal beklage, at jeg har fået udtrykt mig på en måde, der giver indtryk af, at han ikke var min personlige assistent.«

Fornærmelsen ligger i, at Holst her med uld i mund afviser den indlysende kendsgerning, at han har løjet. Kun vælgere, der tror på, at politikere er en særlig ædel art, som er ude af stand til at lyve, vil tro på Carls oversmarte udredninger. Det ser derfor sort ud for Holst.