Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Helle ruller Anker

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

BT kunne onsdag bringe et helsidesfoto af vor statsminister, som ruller tur med Anker Jørgensen i kørestol på Marienborg. Og bladet fortæller, at Statsministeriet oplyser, at Thorning de seneste år regelmæssigt har mødtes med Anker – af respekt og fordi hun godt kan lide ham. Og at »man bevidst har undladt at fortælle om det udadtil.« Altså indtil nu, hvor man så også giver bladet anledning til at vise billedet, som passer perfekt ind i den løbende kampagne »Mærk Helle!«, som begyndte med den følelsesstærke, men indholdstomme nytårstale, senere førte til børnekram i Bilka, og som altså nu også byder på kørestolstur med en gammel og syg mand. Som samtidig ifølge en ny opinionsundersøgelse er klart den største socialdemokratiske partiformand nogensinde. Thorning har absolut ingen grund til at udskrive valg, så længe loyale embedsmænd har så stor succes med at få et borgerligt medium til kritikløst at bringe selv de mest fortærskede propagandaklicheer som Breaking News fra Statsministeriet.