Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Halløj i DR

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup
Læs mere
Fold sammen

DR Koncerthuset festligholder den store muslimske eid-fest, som markerer slutningen på ramadanen. »Kom og vær med, når DR Koncerthuset og Helhedsplanen Partnerskabet i Urbanplanen inviterer til gratis Eid-fejring i DR Koncerthuset – for børn og voksne«, skriver DR. »En stor fest med mad fra hele verden, Angry Bird Bane, hoppeborg, trampoliner, hennamaling, perleplader, ponyridning og masser af andre aktiviteter,« lyder det lokkende tilbud. »Alle aktiviteter og koncerter er gratis.«

Øh nej. Licensbetalerne har punget ud, så helt gratis er DRs fejring af islam jo ikke. Det er den muslimske indvandring til Danmark i øvrigt heller ikke. Den koster samfundet milliarder af kroner. Men det er en anden sag, og den tier DR stille med. »Don’t mention the war«, som de siger i TV-serien »Halløj på Badehotellet«. Man bedriver vel public service – i form af brød og cirkus.