Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Hæstorp-doktrinen

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft Fold sammen
Læs mere

Overlæger forlod regionens hospitaler. Sygeplejersker brød sammen. Patienter døde i køer. Men Region Hovedstaden hævdede hårdnakket, at alle problemer var lige ved at blive løst. Nu står regionen så til at miste 730 millioner kr., fordi Sundhedsplatformen reducerer patientgennemstrømningen med ti procent. Og det har straks gjort regionsformand Sophie Hæstorp Andersen både handlekraftig og fløjlsblød i munden. I Politiken spinner formanden nu kælent om, »at komme tættere på medarbejderne« i et »dialogforum«, som hun indrømmer, burde være oprettet allerede, inden man indførte platformen. Og hun skaber klarhed i alle sind med denne dybe, filosofiske indsigt: »Man er tryg ved at overlade ting til administrationen indtil den dag, man ikke længere er tryg.« S-giganten J.O. Krag (1914-78) kunne ikke have sagt det bedre.