Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Håndboldens curling-hold

Claes Kastholm Hansen Fold sammen
Læs mere

Fælleskoret af sportsjournalister havde talt de danske mænd op til at være et af verdens bedste håndboldhold, så en forventningsfuld befolkning havde onsdag aften sat sig mageligt til rette foran TV-skærmen for at se det tyske hold af splejsede reserver blive fejet ud af banen i Wroclaw. Og hvad så de? Et dansk landshold, der løb rundt som høns på vej til suppegryden og brændte gode chancer hveranden gang. Og et tysk reservehold, der arbejdede effektivt og med snilde variationer. Efter kampen udtalte en af fiasko-danskerne – Groft sagt holder skånsomt hans navn tilbage – at »jeg er utrolig skuffet og føler faktisk, at vi har fortjent en plads i semifinalen«. I den store verden er det resultatet, der afgør, hvad man har fortjent. Men i den danske curling-generation er det noget, man føler.