Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Voldemort er flyttet ind på Sigridsvej i Hellerup

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mere hygge på Sigridsvej

Eva Selsing

For lokale og byggekulturnørder (og måske psykiatere) er affæren på Sigridsvej i Hellerup helt utroligt spændende. Helt kort: Advokat Jan Leth køber grund i område med gamle, sjælfulde villaer. Grunden er ned til havet, og her bygger han en moderne Abu Dhabi-rædsel, mens han opfører sig ekstremt fjendtligt og truende overfor naboer og andre i området. Deriblandt et meget aldrende ægtepar ved siden af hans grund.

Nu er der så nyt fra Abu Dhabi: Efter først at have begavet stranden med et byggehegn, der gjorde det umuligt for strandgæster at passere forbi hans grund, har Leth nu annonceret, at han videoovervåger området. Det er endnu ikke afklaret, om det overhovedet er lovligt, men de lokale, hvis børn og børnebørn bader i nærheden, er utrygge ved udmeldingen.

Mon ikke, de (og deres børn og børnebørn) får et sagsanlæg på halsen, hvis de bare overvejer at gøre indsigelser? Herfra skal der lyde en utroligt stor »hvor er det synd for jer, at Voldemort er flyttet ind på Sigridsvej« til de arme naboer. Må Vorherre, eller kommunen, hjælpe dem.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Københavns Universitets dekolonisering

Hans Hauge

Det må være pinligt for lektor Søren Rud at være ansat på et sted, der har det danskromantiske navn Saxo Instituttet opkaldt efter Saxo Grammaticus, der skrev om danernes bedrifter, men mon ikke de snart får det omdøbt til Poko Instituttet (poko=postkolonialisme)? Rud skriver ’kritisk’ om kongehusets »upassende« grønlandske koloninostalgi. Rud vil ’dekolonialisere’. Det er højeste mode på universiteterne.

Rud nævner præsten og missionæren Hans Egede, som forvandles til »kolonisator«. Han er et symbol på »koloniprojektet«. Det som i virkeligheden er forkyndelsen af evangeliet. Han var menneskefisker. Rud tilhører den generation af ’historikere’, der ville ønske, at historien aldrig var blevet opfundet. Hans Egede skulle være blevet i Bergen. Kristendommen skulle være blevet uden for Danmark. Der skulle aldrig være sket noget. Gid englænderne aldrig var kommet til Indien. Gid alt var forblevet uforandret.