Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Vi kan alle blive kinesere

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Kinesere

Hans Hauge

Kan De bestå racismetesten? Et dansk par får trillinger. En bliver i Danmark, den næste kommer til Spanien, den tredje til Kina. Den første bliver dansk; den næste bliver spansk, men bliver den sidste kineser? Hvis De sider nej, er De racist, for så tror De, at en kineser er en race. Ming Ou Lü er bange for en sådan racisme, som hun ser »vokse frem«. Hun taler om »den gule fare«, som er et udtryk fra Tyskland omkring år 1900, hvor de ville have kinesiske gæstearbejdere i stedet for polakker.

Hun har »kinesiske rødder«. Jamen, hvad er mon det? En kineser er en, der taler kinesisk. 4. maj-bevægelsen 1919 gjorde sproget til den stærkeste politiske kraft, som kunne være fælles for de utallige etniske folkeslag, der havde præget Kina siden 221 f.Kr. Vi kan alle blive kinesere. Mange danske studerende var det i 1970erne og gik i kinasko. De endte i Enhedslisten. At være kritisk over for kinesisk kommunisme er vel ikke racisme?

Messerschmidts Glistrupske timing

Nima Zamani

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt tilkendegiver i Berlingske, at det er »bizart«, at husejerne på Vestkysten samlet set får over en milliard af staten til at sikre deres kyster, når husejerne i Nordsjælland selv skal betale det meste. Det kan Hr. Messerschmidt umiddelbart have ret i. Forskelsbehandling har altid været ret udansk.

Timingen for Messerschmidts tilkendegivelse virker dog en anelse makaber. Ja, det virker nærmest Glistrupsk, at Messerschmidt pludseligt går i rette med, hvilke skatter han som sommerhusejer skal betale, når han selv står tiltalt for både dokumentfalsk og svindel med netop offentlige midler. Den hopper Groft sagt sgu ikke på.