Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Vi har faktisk allerede en velfungerende ordning til nedslidte - hvad skal vi med en ny?

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Send en ansøgning

Jarl Cordua

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at hele 3.300 personer i år har fået tilkendt seniorpension. Det var ordningen, de borgerlige indførte, som netop er målrettet nedslidte lønmodtagere. Hele 94 procent af ansøgerne får således tilkendt pensionen. Den høje anerkendelsesprocent torpederer hele argumentation for regeringens bebudede Arne-pension, der er lagt an til årligt at koste skatteyderne 3,1 mia. kr. Altså før venstrefløjen og Dansk Folkeparti forhandler beløbet op.

Regeringens argumentation har netop været, at nedslidte med Arne-pension skulle trække sig tilbage med værdighed og »lege med børnebørn før, at de bliver båret ned fra stilladset«, som det hed i en patosfyldt leder i partiavisen »PioPio«, hvor man følte sig hensat til en scene fra Pelle Erobreren.

Groft sagt konstaterer, at nedslidte kunne nøjes med at sende en ansøgning om at få seniorpension. Så slap vi alle for udgiften til en ny velfærdsordning og for at høre på arbejderromantik om bævende læbers pris.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Kretz-skolen

Hans Hauge

Hvis man vil vide, hvad moderne, faktabaseret, objektiv og oplysende journalistik er, så skal man tune ind på Steffen Kretz’ Kenosha School of Journalism (KKSJ) på P1. Det er vaskeægte hjernekasse, hvor viden erstattes af meninger. Som nu forleden morgen. Kretz: »USA bygger jo på slaveri og racisme«. Så tænker den kritiske elev: Her troede vi, at USA byggede på Forfatningen. No sir. Det passer jo ikke, hvad læreren siger. Vi siger da ikke, hver gang vi ser Merkel: »Tyskland bygger på nazisme og jødeudryddelser«. Men at sige sådan noget er ikke faktabaseret journalistisk ifølge KKSJ.