Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Venstre er blevet Danmarks ukristelige folkeparti

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Venstre: Danmarks ukristelige folkeparti

Hans Hauge

I år faldt grundlovsdag og pinsedag sammen. At de er ligeglade med det hos socialdemokraterne, er til at forstå, men hos Venstre? Engang erklærede partiet, at Danmark er et kristent land, men det var under Lars Løkke. I dag har de glemt det. I Grundlovens paragraf 4 står der som bekendt, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke.

Dette understøttede Venstre ved at lade formanden holde tale kl. 10, hvor pinsegudstjenester begynder over det ganske land. Men religion er jo for liberalister en privatsag, og Venstrefolk går vel ikke i kirke. Jamen så kunne de da forene sig med Radikale Venstre og Socialdemokraterne. Nu er der jo ingen ’værdimæssige’ forskelle.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Basarhandleren

Peter Nedergaard

Recep Tayyip Erdogan har været Tyrkiets præsident siden 2014. Det tyrkiske demokrati lider. Retsstaten er under angreb. Økonomien er kørt i sænk. Han står til at tabe valget næste år. Men hvad indad tabes, skal udad vindes. Nu spiller Erdogan snu tæppehandler i anledning af Sveriges og Finlands ansøgning om medlemskab af NATO, som også NATO-landet Tyrkiet skal godkende. Til gengæld vil Tyrkiet have udleveret kurdere i Sverige, som, Erdogan påstår, støtter det kurdiske parti, PKK.

Det er ren afpresning, men den slags er lykkedes for ham før. Da Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kandiderede til posten som generalsekretær for NATO i 2009, krævede Erdogan, at Danmark skulle lukke tv-stationen Roj, som tyrkerne opfattede som et talerør for PKK. Vupti var den væk. Når man rækker en basarhandler en lillefinger, tager han efterfølgende hele armen.