Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Vaccinemodstand er blevet en form for klassemarkør

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klassekamp

Eva Selsing

Og så var der den inkarnerede courage, Signe Molde, der mønstrede al sin styrke og inviterede »konspirationsfolket« ind i sit tv-program til en omgang nedladende udstilling af de forkerttænkende. I dette tilfælde mennesker, der ikke bryder sig om udsigten til at vaccinere børn mod corona.

At vaccinemodstand også er blevet en form for klassemarkør – den liberale, nominelt videnskabselskende, rationelle overklasse mod den skeptiske underklasse, der er i sine følelsers vold – lader ikke til at genere programmets producenter. Måske nærmere tværtimod, hvilket egentlig er forståeligt nok: det gør immervæk klassebevarelsen nemmere, når det øvre lag kan afgrænse sig tydeligt fra det nedre. Det liberale demokratis aristokrati har talt, og sølvpapirshattene er dømt ude af samtalen. De kan højest håbe på en omgang hånlig latterliggørelse fra de kulturelt magthavende. Hvis ikke dét er demokrati, der virker, så ved vi virkelig ikke hvad er.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

En dråbe danskerblod

Peter Nedergaard

Pele Broberg, der er Grønlands minister for udenrigsanliggender og handel, lægger op til, at der skal komme en afstemning i Grønland om fuld selvstændighed. I den forbindelse rejser han debatten om, hvorvidt andre end borgere med inuitbaggrund skal kunne deltage i en sådan kommende folkeafstemning. »Det er jo ikke meningen, at de, der koloniserede landet, skal have lov at bestemme, om de vil blive ved med det eller ej,« siger Pele Broberg. Groft sagt synes, at diskussionen er interessant. Hvor meget danskerblod er det tilladt at have i årene, før man får frataget stemmeretten i Grønland? Hvad med de mange tusinde, som har en inuitmor og en danskerfar? Skal de kun have halv stemmeret? Og hvordan skal man bevise sin inuit-afstamning? Skal det ske som et »Inuitnachweis«vedrørende »inuitrenhed« i fem generationer tilbage?