Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Uha! Bybilledet er fyldt med fallos

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Rundetårn er en kæmpe fallos

Bent Blüdnikow

Den radikale feminisme og kulturrevolutionen, der fejer hen over Vesten, har sine muntre øjeblikke. I den stærkt venstreorienterede avis The Guardian, der har været danske journalisters bibel i årtier, har professor i arkitektur og feminist Leslie Kern skrevet en kommentar, om hvordan byerne er præget af maskulin dominans: »Glaslofter og falliske tårne. Hårde gader og mørke gyder. Gadenavne og statuer af mænd. Fra det fysiske til det metaforiske er byen fyldt med beviser på maskulin magt.«

Hun vil have det hele fjernet, og når Berlingskes arkitekturanmelder Holger Dahl næste gang skal ud i byen og se på »falliske tårne« som f.eks. Rundetårn, så håber vi for Leslie Kerns skyld, at han er klar over, at Christian 4. tænkte på sit lem, da han fik ideen til tårnet.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Keine problem

Eva Selsing

Barnløshed er et problem i hovedstaden. Nu vil myndighederne så til at fortælle de unge, at de skal få børn noget tidligere. Godt nok strengt og et uhørt indgreb i den personlige frihed og så videre.

Som om det var et problem, at så mange danskere venter til efterlønsalderen med at overveje at sætte børn i verden. Vi henter da bare nogle flere herop fra Stormellemøsten. Det har alle fordelene: de tilbageværende danskere kan være unge og frie, yay!, resten af deres liv – og så hjælper vi også nogle stakkels mennesker til bedre livsvilkår. Det er faktisk omtrent Radikale Venstres ønskescenarie: den danske stamme erstattet med noget mere udsynsagtigt. Hvad er det nu, de siger nede i øjenhøjden? Win-win!