Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Tragedien om overstyrelseschef Bramsens hovedløshed

Søren Pind. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Overstyrelseschefens hovedløshed

Søren Pind

Overstyrelseschef, ikke-fungerende, men faktisk forsvarsminister Trine Bramsen (S) er i vælten. Igen … Da hun sad i opposition, høstede hun umistelig hæder i toppen af Socialdemokratiet ved blind loyalitet og ihærdig flid. Bramsen stod tidligt op, fandt den første og bedste minister og mente, at demokratiet var truet og verden af lave. Der var fast sendetid på TV 2 News fra kl. 06:30.

For denne beundringsværdige og af kærlighed til folkestyret drevne indsats kunne det ikke blive til Justitsministeriet for retsordføreren. I stedet tænkte statsministeren, at man nok kunne placere Bramsen smertefrit i Forsvarsministeriet. Siden er det gået slag i slag. Skandale på skandale og stort gennemtræk på personalefronten, der har haft svært ved at kapere hysteriet.

Konklusionen er nu blevet at oprette et politisk sekretariat, så der kan komme retning på tingene og styr på det. Groft sagt har dette råd: Som herre, så tjener. En hovedløs herre skaber et hovedløst system. Om man så sætter nok så mange tjenere til at tjene. Måske statsministeren burde tage konsekvensen af den ikke-eksekverede hovedløshed …

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Becks konstruktioner

Hans Hauge

Hvordan mon sociologen Marie V. Beck er nået frem til den konklusion, at ingen »mediearbejdspladser« kan »undslå sig en sexistisk kultur«? Ingen? Dernæst har Beck en opfattelse af »mennesket«. Dets »moral« korrumperes af magt. OK. Har mennesket en moral? Alle? Og hvorfor korrumperer magt? Når mennesket har megen magt, er det ikke empatisk. Hvordan i al verden er hun kommet frem til disse besynderlige påstande om menneskets væsen? Og sandelig om hun ikke kommer med endnu en ubegrundet påstand: Mennesket har et stærkt behov for at være en del af fællesskabet. Til slut indfører hun fænomenet: en leder. Og lederen eller føreren er åbenbart hævet over det menneskelige. Lederen er ikke korrumperet, sexistisk, men er moralsk. Mennesket har ikke noget væsen. Eksistensen kommer forud for essensen. Den sætning alene underminerer helt Becks luftige konstruktion.