Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Torben Lunds antijødiske propaganda er hentet fra de mørkeste tider i det 20. århundrede

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Mere sjov om Mellemøsten

Bent Blüdnikow

Der er heldigvis også meget sjovt skriveri om Mellemøsten, så det hele ikke er for mørkt. Således skriver den tidligere socialdemokratiske minister Torben Lund på Facebook: »Jeg håber, at vi kan få det offentligt frem. Rækken af såkaldte Mellemøst-journalister og korrespondenter i danske medier, der er jøder eller jødisk gift er lang. Det er en strategi, som det jødiske samfund i Danmark har haft held med i mange år.«

Det er da morsomt, for enhver, der kender det jødiske samfund, ved, at holdninger går fra højre til venstre og fra stærkt kritik af Israel til fuld opbakning. Der er ingen fælles holdning – bortset fra at nok alle jøder og langt de fleste kristne – altså nok undtaget Torben Lund – ønsker, at Israel overlever. Torben Lund har været ude med antijødiske proklamationer før, men i disse krænkelsestider er det vigtigt ikke at føle sig gået for nær og iklæde sig offerrollen. Så lad os tage det fra den humoristiske side og blot grine af, at Torben Lund som en tidsrejsende har hentet antijødisk propaganda fra de mørkeste tider i det 20. århundrede.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Aros’ bidrag til identitetsreligionen

Hans Hauge

Kunstmuseet Aros, Aarhus’ Museum for Kunst, er også ligesom Statens Museum for Kunst et af identitetsreligionens woke-templer med sin store queer-regnbue. Aros’ motto er et skjult Karl Marx citat. Marx ville ikke fortolke, men forandre verden. Aros vil ikke fortolke, men præge verden. Museet er en »social platform« – og hvad er det?

Aros vil skabe meningsfulde fællesskaber. Nu har de en udstilling af Elisabeth Jerichau-Baumanns malerier. Hun var tysker, og derfor blev hun mødt af fordomme i Danmark, men dem har vi ikke længere. Det bedste ved hende var, at hun brød med det danske og nationale og fik et »globalt kunst- og verdenssyn«. Det er noget, der glæder Jyllands-Postens anmelder. Aros bør takkes for at have afnationaliseret hende. National kunst er noget stygt noget. Den slags bryder de sig ikke om hos JP og på Aros, hvis direktør er norsk.