Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Sygeplejerskerne er fyldt af politisk blåøjethed og blind tro

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Tøm strejkekassen!

Jarl Cordua

Efter at et snævert flertal blandt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd stemte nej til overenskomsten ved en nylig urafstemning, har fagforeningen nu bebudet strejke. Dermed er en kamikazekurs sat mod et regeringsindgreb, der kommer, så snart Mette Frederiksen fornemmer, at den første sympati med sygeplejerskernes lønkrav har lagt sig, og hvor befolkningen bliver mere optaget af, at de ikke længere kan få den forventede behandling i sundhedsvæsenet.

Man må dog anerkende sygeplejerskerne for deres politiske blåøjethed og blinde tro på en løsning, hvor andre grupper på det offentlige arbejdsmarked går ned i løn til fordel for sygeplejerskerne, eller at regeringen springer ud som økonomisk uansvarlig og pludselig smider ekstra lønkroner på bordet.
Følgelig er de rebelske sygeplejerskes mission dømt til at mislykkes.

Groft sagt bemærker, at regionerne nok kan spare lønudgifter undervejs, og foreslår derfor sygeplejerskerne denne parole for konflikten: Tøm strejkekassen!

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Den er gal med hukommelsen

Peter Nedergaard

Vi er kanske somme, som har haft mistanken. Men nu synes der at være evidens bag fornemmelsen. Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, har stemplet voldsomt ind i debatten om hjemsendelsen af syriske flygtninge. Hun er imod. Hun hylder dem, som ligeledes er imod. Og hun kritiserer skarpt dem, som vil overholde loven og princippet om, at »med lov skal land bygges«. Nu er det imidlertid kommet frem, at Sofie Carsten Nielsen selv har stemt for den lov, som syrerne skal hjemsendes i henhold til.

Groft sagt tillægger det svigtende hukommelse hos de Radikale. Der er så meget, som man ikke ønsker at huske i det parti. Fra svigtet i forsvarspolitikken over nejet til EF-pakken med det indre marked og til Morten Østergaards seriesexisme. Er dårlig hukommelse ikke simpelthen den eneste måde at overleve på som radikal?