Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Statsstøtte til venstrefløjen

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ngo'erne har frit spil

Bent Blüdnikow

En række ngo'er rekrutterer medarbejdere fra venstrefløjen, og det giver sig selvfølgelig resultat i disse statsstøttede organisationers politik. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) får således 180 millioner kr. om året. Muligvis laver MS fornuftigt arbejde, men dets holdninger ligner til forveksling Enhedslistens.

Som Mikkel Andersson fra det borgerlige netmedie Kontrast.dk skriver: »Tag et kig på organisationens Facebook-side, der flyder over med invitationer til demonstrationer mod flygtningeudvisninger, Polens afvisning af indvandring fra Hviderusland og ghettoloven, men er positivt stemt over for klimaaktivisme samt ensidig Israel-bashing.«

Og MS er ikke ene om denne ekstremisme. Hvorfor har de borgerlige ikke for længst grebet ind over for denne venstreekstremisme hos ngo'er? Eva Selsing skriver ofte i Berlingske om »den døde borgerlighed«. Man er tilbøjelig til at give hende ret.

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Julemanden

Lars Møller

Groft sagt ville aldrig have troet, at julemanden er enhedssocialist. I forbindelse med gidseltagningen af syge, svage og sårede patienter på hospitalerne barsler regeringens finanslov med en coronavinterpakke, der skal betale de forlangte løsepenge. Da regeringen ikke bøjer sig for gidseltagere, og da det ikke ses at være helt i overensstemmelse med den danske model, giver man regionerne løsepengene. Dermed har regeringen ikke givet efter.

Enhedssocialisten Peter Hvelplund går dog ind for direkte betaling af løsesummen og mener, at den bør fordeles mellem lavtlønsgrupper i sundhedsvæsenet – primært sygeplejersker, sosu’er og jordemødre. Også portører og lægesekretærer burde have del i pengene, og Groft sagt vil vædde med, at der også kan blive en skilling til dem, der lover at stemme på Peter.