Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forflygtigelse
Lars Møller
I et interview i Weekendavisen tvivler tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) på, at den nye forsvarsaftale vækker glæde i Finansministeriet. Søren mener nemlig, at det er regnedrengene samme sted, der har ansvaret for den kummerlige situation, som Forsvaret befinder sig i. Søren Gade vil ikke nægte, at han måske har det formelle ansvar for beslutningen om at spare, da han jo som bekendt var forsvarsminister fra 2004 til 2010, men det var altså regnedrengenes skyld. Han var dog ikke glad for at træffe beslutningen, men ellers havde en anden jo bare gjort det, men arnestedet var Finansministeriet. Groft sagt holder klart med Søren. Her er der ikke tale om ansvarsforflygtigelse, men om en ærlig mand, der havde det politiske ansvar, men måtte bøje sig for regnedrengene. Stakkels ham.
Overdrivelser fremmer et nej
Peter Nedergaard
FHs formand, Lizette Risgaard, er i et blogindlæg gået ind i kampen for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Nogle af argumenterne er sådan set i orden, blandt andet, at USA trækker sig mere og mere fra Europa. Men der er også overdrivelser, som tidligere har drevet potentielle ja-sigere over i nej-lejren. Indlægget afsluttes således: »Tiden er ikke til forbehold mod europæisk samarbejde om sikkerhed, fred og demokrati. Og tiden er slet ikke til en telefonsvarer, som på russisk siger: ’Vi overgiver os’.« Jamen. Dels indebærer et enkelt dansk nej ikke mindre demokrati i Europa. Dels er teleforsvarer-sammenligningen lige så misvisende, som når ja-siden udmalede økonomisk katastrofe uden en ØMU i 2000, og når ja-siden påstod, at Danmark blev et helle for europæiske kriminelle uden en ophævelse af retsforbeholdet. Nota bene: Overdrivelser fremmer et nej.