Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Skal vi nu have antisemitter i litteraturkanonen?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Antisemitter i litteraturkanon

Hans Hauge 

Mischa Sloth Carlsen har studeret nordisk sprog og litteratur; hun underviser, som hun skal, derfor også i norsk litteratur. Hun er forkvinde for Dansklærerne. Hun er en af dem, der har savnet kvindelige forfattere i kanon. Det skal helst være kvinder, som har sat problemer under debat – for Carlsen er nok en af det moderne gennembruds dansklærere.

Hun har så foreslået Amalie Skram på kanonlisten, men det må være mod bedre vidende. For som Amalie skrev i 1883, da hun hed Müller: »Jeg hader de jødetamper, kva race; det er modbydelig slægt.« Hun skrev sådan til sin mand i København om Brandes-brødrene. Er det derfor, hun skal med i kanon? Fordi også antisemitter skal repræsenteres? Carlsen vil måske endog læse Hamsun?

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Statens Museum for politisk Propaganda

Bent Blüdnikow

Den seneste udstilling på Statens Museum for Kunst (SMK) har fået skarpe reaktioner. Berlingskes chefredaktør Tom Jensen skrev, at udstillingen af de to tyske malere Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde var en »bastant, identitetspolitisk vækkelseslignende kuratering.« Jyllands-Postens Mikael Jalving: »Landets tungeste kunstmuseum er simpelthen gået »woke« som en anden politisk teenager.« Og den konservative Nikolaj Bøgh bemærkede: »En ny udstilling på Statens Museum for Kunst afslører en gennemgribende identitetspolitisk agenda. Kunsten må ikke tale for sig selv, men står i realiteten i anden række, pakket ind i myriader af politiske insinuationer.« SMK-udstillingen sættes i sammenhæng med busteaktionen mod kong Frederik V på Kunstakademiet. Men intet af dette er nævnt på SMKs hjemmeside, der nøjes med at gengive henholdsvis fem og seks stjerner, som Berlingske og Jyllands-Posten har givet udstillingen i kunstanmeldelser. Men har SMK ikke en pligt til at reagere på de borgerliges kritik? Er en statsinstitution, der får millioner i statsstøtte, ikke forpligtet til at forklare sig?
Åbenbart ikke.