Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Skal vi lade alle syriske flygtninge bosætte sig på Ærø?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Flygtninge til og fra Ærø

Christian Marcussen

Den socialdemokratiske lokalforening på Ærø har skrevet et åbent brev til Mette Frederiksen, Jeppe Kofod og Mattias Tesfaye. Øboerne er utilfredse med moderpartiets hjemsendelsespolitik og kommer derfor med en indtrængende appel til partitoppen:

»Forlæng den midlertidige opholdstilladelse for de syriske flygtninge i Danmark, indtil Syrien igen er en internationalt anerkendt retsstat«.

Det synes Groft sagt ikke lyder specielt midlertidigt. Derfor var det jo en nærliggende tanke, at de mange syrere kunne bosætte sig på Ærø, men det ligger ikke umiddelbart i kortene.

Fyns Amts Avis har f.eks. talt med den 29-årige syriske flygtning Ayman Omar. Han har boet på Ærø siden marts og er allerede klar til at flygte. Han savner storbyen og vil hellere bo i København end på Ærø, siger han. Om han hellere vil bo på Ærø end i Damaskus, melder historien ikke noget om.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Fra os de provinsielle

Peter Nedergaard

Nu gjalder det igen igennem det danske politiske ekkokammer: Danmark skal være foregangsland på klimaområdet. Vi skal vise verden, hvordan man gør. »Klimanationalisme«, svarer Groft sagt. Hvordan er det nu, at det er gået med at udbrede den danske arbejdsmarkedsmodel, den danske højskole og den danske andelssektor? Har de erobret verden? Groft sagt opfordrer danske politikere til at ophøre med selvovervurderingen og den provinsielle klimanationalisme. Den danske navle er ikke verden. Tag dog ud, arbejd nogle år i verden og erfar det.