Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Sæt snaphanerne ind på E65 mellem Malmø og Ystad

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sæt snaphanerne ind

Peter Nedergaard

Over 100 stenkast mod danske bilister er det blevet til på E65 mellem Malmø og Ystad. Vejen er livsnerven for transporten til og fra Bornholm. Groft sagt har en række teorier om disse stenkast. Vi overlader imidlertid efterprøvningen af dem til andre.

Første teori: Der er vedvarende svensk surhed over, at Bornholm valgte at gøre sig fri af svensk besættelse og kom tilbage til hjemlandet Danmark. Ved chikanerierne tror stenkasterne (fejlagtigt), at bornholmerne fortryder deres valg. Anden teori: Stenkasterne tror, at forfatteren Carsten Jensens skriverier om Danmark i svenske aviser har noget som helst på sig. På den måde legitimerer de kast mod »racistiske« danske bilister. Tredje teori: Stenkastene er sidste led helt mod syd i Skåne i den brutale forsvenskningspolitik, som har foregået af Skåne over århundreder.

Uanset hvad bør efterkommerne af snaphanerne bevogte E65 24/7.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

»Unge mænd«

Eva Selsing

Politiet er bange for vanvidsbilister. Fænomenet er tilsyneladende i vækst, og meget ekspertagtige eksperter påpeger, at det særligt er unge mænd, der kører vanvittigt. Desværre får vi ikke så meget andet at vide om den nye, hårde kerne af vanvidsbilister. Er indvandrere mon overrepræsenteret her, som man kunne komme til at tænke med https://helsingordagblad.dk/artikel/vanvidsbilist-flygtede-fra-rockere , https://twitter.com/fynspoliti/status/1374399402551349253" target="_blank">en række nylige eksempler i baghovedet? Der var den fem-årige Aya, der blev kørt ihjel af en Helmi Hameed, eller politibetjenten, der angiveligt blev kørt ned af en Mohamad Tarek Younes og guderne må vide, hvor mange flere.

Politiet selv satser, som det efterhånden er sædvane, på socialpædagogik. Christian Berthelsen fra Rigspolitiet ytrer denne omgang hønsestrik: »hvis man kan få vanvidskørsel til at blive totalt taberagtigt, så kan jeg love dig, at de ikke kører sådan.« Hvornår går det op for ordensmagten, at dens opgave ikke er at nurse og opdrage, men at beskytte fredelige borgere?