Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Rigtige venner kan ej købes for penge – jo, måske i DF

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rigtige venner?

 

Peter Nedergaard

Dansk Folkepartis nuværende ledelse (så længe den varer) har tilbudt Inger Støjberg løn og job for at arbejde for partiet på Christiansborg, efter at hun har mistet positionen som MFer, fordi hun blev dømt uværdig til at sidde i Folketinget.

Groft sagt undrer sig. Er Dansk Folkeparti efterhånden kommet så langt fra rødderne, at man ikke kender den jyske reservenationalsang i form af Jodle Birges »Rigtige venner kan ej købes for penge/ Rigtige venner kan ej købes for guld/ Rigtige venner er ej noget man køber.«

Langt mere i overensstemmelse med rødderne ville det være, hvis Inger Støjberg langt om længe fik sig lidt mere erhvervserfaring uden for den politiske boble. Ja, det er måske endda noget, som også kunne komme Dansk Folkepartis ledere til gavn.

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Forsyningssikkerhed

Lars Møller

 

Man burde forstå, at der er en sammenhæng mellem et ensidigt sats på russisk naturgas og den eksorbitante stigning i energipriserne. Hvis man synes, at Putin skal bestemme energipriserne i Danmark, skal man endelig fortsætte med det nuværende markedsorienterede system. Hvis man evner at tænke, kan man lave en anden ordning, der ikke er afhængig af Putin. Den bliver formentlig mere kostbar, men uden afpresningsmuligheder. Det samme gælder kriseberedskab, beredskabsmæssige lagre og -beholdninger. Man kan fortsætte med det nuværende billige system uden reelle lagre eller oprette et noget mere kostbart, der også virker under en krise. Groft sagt vil opfordre regeringen til at tænke lidt mere på danskernes overlevelse under en krise i stedet for sin egen i dagligdagen.