Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Rasmus Prehns personlige Dannevirke

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Prehns Dannevirke

Jarl Cordua

Venstremanden Troels Lund Poulsens tålmodighed med fødevareminister Rasmus Prehn blev for nylig sat så meget på prøve under forhandlingerne om reduktion af landbrugets klimabelastning. Lund Poulsen krævede en voksen til stede, der havde mandat til at forhandle en økonomisk ramme på vegne af regeringen:

»Jeg gider ikke forhandle med en stikirenddreng, hvis han skal vende hver en øre med Mette Frederiksen. Hvorfor så ikke forhandle med statsministeren i stedet for?« sagde Troels Lund.

Modsvaret fra ministeren blev et ultimatum. De 22 milliarder kroner, der lå på forhandlingsbordet, forblev budgettet til den videre forhandling, sagde Prehn, som satte trumf på torsdag 2. september: Inden mandag kl. 12 måtte partierne gøre op, om de vil forhandle videre på regeringens præmisser.

Men allerede få timer efter udmeldingen trak ministeren i land og udsendte en mail, der forsikrede alle partier om, at de alligevel var velkommen til forhandlingerne.

Prehns tilbagetog minder Groft Sagt om hærens ved Dannevirke i 1864.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Affaldssortering in absurdum

Peter Nedergaard

I Frederiksberg Kommune skal man nu sortere husholdningsaffald i følgende affaldsspande: madaffald, restaffald, metal, pap, plast, mad- og drikkekartoner, papir, glas, farligt affald og haveaffald. I vor husholdning, hvor børnene er fløjet fra reden, går det måske nok trods tidsforbruget, selv om der også her kan opstå stor tvivl. Er et udsmidningsklart hårbånd plastaffald? Er en stiv take away-pose pap eller papir? Er en for gammel liter yoghurt madaffald eller pap?

Groft sagt har derfor stor forståelse for, at ti fynske kommuner vil opgive ordningen. De fynske kommuner søger nu dispensation, så borgerne kan slippe for at sortere skraldet og blot kaste det som restaffald. Affaldet skal i stedet sorteres af maskiner på et centralt anlæg. Fyn er fin.