Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Radikale mænd skal ikke regne med at forføre kvinder med statsmandseffekten

Søren Pind. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Statsmandseffekten

Søren Pind

En af de største politikere i det 20. århundrede, Jens Otto Krag, ville have haft svært ved at begå sig i det 21. Ifølge Bo Lidegaards fortrinlige biografi (blind kulturradikal høne finder også korn) havde Krag en metode til at forføre kvinder: Han lagde hånden på den attråedes lår og ventede på, at statsmandseffekten skulle indfinde sig. Som Lidegaard tørt tilføjer: »Det gjorde den som regel«…

Det er nok denne inspiration, der har fået Morten Østergaard til at afprøve metoden. Og den anden Lidegaard – Martin – til at danse nærgående tæt med radikale. Men Groft sagt må skuffe. Meget har der været i Det Radikale Venstre. Men statsmænd? Nej. Det tror man ikke på indenfor radikalismens rækker. Sneakers, riflede busker og højhalsede sweatre derimod. Og Statskvinder. I disse tilfælde hvis man har den form for stræbsomhed må man nok foretage det af radikale attråede juridiske kønsskifte, så man kan få frie hænder. Så at sige.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Trumpisme eller sexisme?

Hans Hauge

Allerede inden jul kan det være helt forbi. Trump bliver en del af historieundervisningen. Populismen er fortid. Venstrefløjen og diversiteten er ved magten. Det vil frigøre tid i den danske folkeskole til at undervise i sexisme.

Det viser sig nemlig, siger fire unge i Politiken, at de bliver undervist i præsidentvalget, men ikke i sexisme. En af dem udtaler, at det ikke skal være lærerne, der skal undervise i sexisme, for så bliver eleverne ligeglade. Er det deres oplevelse af lærernes undervisning i amerikansk politik? Gad dog vide, hvorfor man i den danske folkeskole underviser i præsidentvalget i USA. Kan lærerne ikke undervise i dansk politik eller EUs? Der bliver god tid de næste fire år. Sexisme på skemaet i stedet for Trumpisme. Fremtiden er lys og lovende.