Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Peter Viggo Jacobsen forstår ikke regeringens tavshedslov

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sibirien

Lars Møller

Må Groft sagt ikke stilfærdigt foreslå forsvarsminister Trine Bramsen (S) at sende lektor Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiet på en studietur til Sibirien? Det fremgår tydeligt, at han ikke har forstået, at regeringens tavshedslov, Omerta, også gælder statsfinansierede forskere. Bare fordi udenrigsminister Jeppe Kofod siger dumme ting i sin hyldesttale til Pakistan, er der da ingen grund til at påpege, at Osama bin Laden fandt et tilflugtssted i landet, ligesom Taleban i alle årene har nydt støtte fra den pakistanske side af grænsen. Et ophold i Sibirien vil være gavnligt for forskermiljøet på Forsvarsakademiet og være med til at understrege regeringens budskab om at ingen overtræder Omerta uden konsekvenser.

Groft sagt formoder, at ledelsen på Forsvarsakademiet indvilger, da den tilsyneladende ikke bakker sine medarbejdere op og åbenbart er til salg for en femmer.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Tak, Ekstra Bladet

Eva Selsing

Hvad skulle vi dog gøre uden de sandhedssøgende medier? Hele Danmarks medieflade gik i gul breaking, da Mette Thiesen skrev på Facebook, at hun for 20 år siden havde kopieret en anden studerendes opgave på jurastudiet. Et studie, hun i øvrigt droppede kort efter. Godt, denne chokerende og for resten af landet utroligt relevante kendsgerning kunne komme for en dag.

Tænk, hvis de samme medier gik til krimihistorier med samme nidkærhed? Hvis man, i stedet for det manipulerende ord »unge« fik at vide, når det – som det så ofte er tilfældet – er indvandrere, der står bag de utallige afstumpede overfald på danskere? Det synes journalismen åbenlyst ikke er lige så breaking-vigtigt som et stykke dum kopiering for 20 år siden. Hvad mon det skyldes? Ideologi har i hvert fald absolut intet med sagen at gøre. Så meget ved vi da.