Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Peter Christensens rå livsvisdom er relevant for Venstre i dag

Søren Pind. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

PC-princippet

Søren Pind

Et af de mennesker, denne groft sagt har lært mest af gennem tiden, er Venstres tidligere chefforhandler Peter Christensen, kaldet PC. Den sønderjyske udlærte elektriker, siden MBA og nu økonomidirektør i et større ejendomsselskab har en rå livsvisdom, der er de færreste forundt. Få kunne som han sætte en situation på plads med ganske få ord:

Forleden meddelte Venstres Thommy Ahlers, at det slet ikke var meningen, at den daværende retsordfører Inger Støjbergs forslag om dobbelt straf for optøjer under corona skulle forstås som dobbelt straf for optøjer under corona. Det levner to muligheder: At Ahlers vil bilde os ind, han ikke forstod, hvad han stemte om. Eller at han rent faktisk ikke forstod det. Når jeg nogle gange til PC bemærkede, når nogen sagde noget dumt, at den pågældende ikke selv kunne gøre for det, for han vidste ikke, hvad han selv gjorde, var hans svar knastørt: Det er værre – og slet ingen undskyldning.

Groft Sagt er kommet frem til, at den skarpe chefforhandler har ret. Deraf PC-princippet. Det er værre ikke at kunne gøre for det fremfor at gøre noget med vilje.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Dimissionskuk

Eva Selsing

Og så var der Columbia University i Amerika, der holdt ikke én, to eller tre, men hele seks dimissionsfester. Der skulle være en til de fattige, en til de sorte, en til de ikke-heteroseksuelle og så videre. Selvfølgelig – det var bare et spørgsmål om tid, før det kom dertil. Og det slutter utvivlsomt ikke her. Hvilket man på sin vis godt kan forstå. Altså: Hvis man nu køber den vanvittige præmis om, at mennesker med forskellig hudfarve, seksualitet, indkomst og andre markører ikke kan fejre dimission sammen, så er næste logiske skridt at lave mange flere opdelinger end de foreløbige seks. Hvad med de rige, sorte homoseksuelle? Hvad med de handicappede hvide? Hvad med de overvægtige, heteroseksuelle, fattige asiatiske?

Det, Columbia University kommer til at erkende, er, at det eneste rigtige er at holde en dimissionsfest for hver eneste studerende. Det bliver dyrt. Og rigtig sjovt for rektor.