Hvad stemte Marie Krarup?

Jarl Cordua

For nylig vedtog Folketinget at ratificere protokollen, hvor Danmark godkender, at Finland og Sverige bliver medlem af forsvarsalliancen NATO. Det skete enstemmigt, hvilket gjorde Groft sagt opstemt et øjeblik. Stemte folketingsmedlem Мари Краруп (Marie Krarup) fra Russisk Folkeparti dermed ja til at udvide den forsvarsalliance, som hun 1. maj i Kristeligt Dagblad kaldte for en koldkrigsorganisation, der burde være nedlagt i 1991?

Ak! Forklaringen på enstemmigheden er mere nøgtern. Мари Краруп var såmænd bare fraværende ved afstemningen. Antagelig var hun »clearet« og optaget af langt vigtigere gøremål end at udvide »koldkrigsorganisationen« med de to skandinaviske lande, der har opgivet henholdsvis 80 og 200 års neutralitet og alliancefrihed på grund Ruslands angreb på Ukraine.
Hvis hendes fravær alligevel skyldes fortsat stiltiende modstand mod udvidelsen, så kan hun jo stadig håbe på, at Tyrkiets præsident Erdogan formår at stikke en kæp i hjulet på udvidelsen.

Danmarks uliberale parti

Peter Nedergaard

SAS er igen, igen, igen i bekneb for kapital. Igen, igen, igen forventer selskabet, at Sverige og Danmark som statslige medejere går ind med en milliarder af skatteborgernes midler. Sveriges socialdemokratiske regering har imidlertid meldt fra. Nu må selskabet klare sig på almindelige markedsøkonomiske vilkår, lyder meldingen. Det er bedst for alle parter ikke i længden at være på permanent statsstøtte.

Danmarks af navn liberale parti, Venstre, er imidlertid af en anden mening. Herfra meddeler Troels Lund Poulsen, at den danske stat bør holde SAS flyvende. Både af hensyn til SAS og til Københavns Lufthavn. Som om lufthavnen kun vil blive beflyvet, hvis skatteborgerne både punger ud til billetter og milliardtilskud med jævne mellemrum. Meget kan man kalde Venstres holdning. Men ikke liberal.