Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Mette Frederiksen gør op med samarbejdspolitikken

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mette F.s historiske opgør

Hans Hauge

Mette Frederiksen har været i Kyiv; de var nu nået til hende i køen af besøgende. I den anledning har hun lovprist ukrainernes heroiske kampvilje og rost dem for, at de vil forsvare nationen. Besøget er indirekte en tilslutning til Anders Fogh Rasmussens syn på besættelsen af Danmark. Hun undsiger den socialdemokratisk-radikale »samarbejdspolitik«. Vi skulle have kæmpet til det sidste 9. april, så også vi havde fået massegrave. Hun siger ikke til Zelenskyj: »Danmark er et foregangsland. Vi samarbejdede med tyskerne, og dermed reddede vi livet og landet og blev til sidst rige. I burde gøre ligeså. Det var kun fem år, så kommer befrielsen af sig selv.« Hun siger i stedet: »Kæmp for alt, hvad I har kært i Mariopul, dø om så det gælder.«

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Malmøsten

Peter Nedergaard

Rå og voldsomme kampe i gaderne med hætteklædte unge. Dag efter dag. Nat efter nat. Stenkast mod politibiler, som blot skal sikre ro og orden. Rækker af biler sat i brand. Hårdt sårede betjente. Områder helt uden for myndighedernes kontrol. En justitsminister, som fordømmer på det kraftigste, men ikke ved, hvad han skal gøre. Politimyndigheder, som beskriver det som noget af det værste, de har oplevet. Det er sikkert Mellemøsten, vi beskriver, vil De, kære læser, nok gætte på. Forkert. Begivenhederne finder sted lige på den anden side af Øresund. En svensk intifada er gået i gang. Mellem unge uden for pædagogisk rækkevidde på den ene side og stakkels udkommanderede betjente på den anden. Malmø og Mellemøsten 2022. Potayto, potahto. What difference does it make?