#metoo i Hans Kirks »Fiskerne«

Hans Hauge

Hans Kirks kommunistiske og religionskritiske hovedværk »Fiskerne« er igen blevet aktuelt. Hans Kirk ville afkristne Danmark, og det er stort set lykkedes. Kirken og Kirk har fået Indre Mission udryddet, og Radikale Venstre står på prædikestolene og kalder sig grundtvigianske midtbanefolk. Så kom Sofie Linde. Hun er vor tids Tea Røn. Husk Tea Røn uden for kroen. Hvad så hun? Liderlige mænd der lagde hænderne på pigelår. Mænd der ikke ventede på samtykke. Mænd der forfulgte de søde bredhoftede bondepiger. Tea Røn var vidne til #metoo-kulturens vugge på kroen i Gjøl. Derfra bredte den sig ud i landet i takt med afkristningen og trængte ind i alle mediehuse og blev strukturel. Før i tiden var Tea latterlig. I dag foregangsperson.

David Trads krænker

Bent Blüdnikow
I DR havde man en debat om volden i Sverige. Gæst i studiet var journalist David Trads, som mente, at Rasmus Paludan krænker muslimer, og at det er Paludan, der var problemet, ikke svenske voldsmænd. Trads mente, at Paludan ikke burde have lov til at ytre sig, når han på den måde provokerer og krænker. Mon David Trads nogensinde tænker på, at den krænkelsesparathed kunne vendes mod ham selv? I sin tid som chefredaktør på Information beskyldte han den fine filosof og forhenværende spindoktor i Kirkeministeriet, Henrik Gade Jensen, for at være nazist. Og i samme avis hyldede Trads den cubanske revolution og revolutionshelten Che Guevara, der skød uskyldige ned under revolutionen. Mon ikke nogen kunne finde Trads krænkende og mene, at han skulle forbydes at ytre sig? For det er vel ikke sådan, at forbud mod ytringer kun gælder ekstremister som Paludan, men ikke ekstremister som Trads?