Messerschmidt-effekten

Jarl Cordua

Flere DFere mente længe efter katastrofevalget i 2019, at nu var tiden kommet til at skifte Kristian Thulesen Dahl ud som formand. Godt nok lurede en retssag med Morten Messerschmidt om fusk og svindel med EU-midler i MELD/FELD-sagen, men det så Pia Kjærsgaard og hele Messerschmidts hird af ungdomspolitikere stort på.

Den tidligere så vælgerombejlede politiker blev set som den store redningsmand, og efter års intern rokken med båden og intrigemageri bar anstrengelserne endelig frugt i januar, hvor Messerschmidt overtog formandstøjlerne. Dog kun for at se, at næsten halvdelen af folketingsgruppen kort efter forlod partiet. Mange troede, at Messerschmidt evnede at genrejse partiet i ly af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, men det lykkedes ikke. For nylig målte meningsmålingsinstituttet Voxmeter DF til kun fire procents vælgeropbakning – det laveste niveau for partiet i de 20 år, Voxmeter har målt. Messerschmidt-effekten viste sig åbenbart at være negativ.

Groft sagt-recepten virkede

Peter Nedergaard

Groft sagt har haft intens interesse i folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet. Grundlæggende er vi for en afskaffelse af forbeholdet. Men vi har advaret jasiden, når den gik for vidt og anvendte overdrivelser og skræmmekampagne. Sporene fra tidligere afstemninger skræmmer i den grad. I stedet har vi argumenteret for en nøgtern, saglig og konkret kampagne fra jasiden. Vi er – groft sagt – glade for, at jasiden bevidst eller ubevidst har fulgt vore råd. For dermed blev det til et ja denne gang og ikke et nej som i 2000 og 2015, da jasiden svigtede sagligheden. Vi forventer ikke tak. Vi er ikke forfængelige. Jaet er for os belønning nok.