Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Marxistisk sex kræver samtykke

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Marxistisk sex kræver samtykke

Bent Blüdnikow

Måske kan De huske litteraturforskeren Marianne Stidsen? Det var hende, der satte brand i Det danske Akademi, da hun var kritisk over for #MeeToo-bevægelsen. Suzanne Brøgger og andre ville ikke være i stue med hende.

Den samme Stidsen langer i Jyllands-Posten i en kronik ud efter samtykkebegrebet, som både venstreorienterede og borgerlige politikere vil have indført før sex. Stidsen skriver: »Kigger man nærmere efter, bliver det tydeligt, at samtykkebegrebet i bund og grund udspringer af en højrød idiologisering af kønslivet.« Hun lægger igen op til ballade.

Det er et interessant forhold, at vor tids Rasmus Modsatter er kvinder som Stidsen, Sørine Gotfredsen, Anna LIbak, Eva Selsing, Marie Høgh og Anne Sophia Hermansen. Måske skulle man kalde dem Marianne Modsat istedet for Rasmus, for mændene tør åbenbart ikke mere.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

DIIS’ fascismefrygt

Hans Hauge

Gad vide, om DIIS har den opgave at rådgive og advare politikerne? For tiden frygter i al fald en »seniorforsker« (hvor gammel er hun mon?)  Helle Malmvig fascismen. Ikke nazismen, men fascismen. Hun ser denne pest overalt. Hun har skrevet en kronik om det i Politiken: »Den fascinerende og dødsensfarlige fascisme«. Hun fremdrager en gammel traver fra universitetsmarxismens dage – hun er jo senior – der gik ud på, at fascismen gjorde politik til æstetik.

Det er sandt nok. Hitler er væk, som hun siger, men Tolkiens »Ringens Herre« er her endnu. Fascismens æstetik er »med os«. Men så er det lige, at hun glemmer noget. Hvordan var det nu, det lød rigtigt? »Fascismen æstetiserer politikken«, og så kommer fortsættelsen, men »kommunismen politiserer æstetikken«. Hvor mon den socialistiske æstetik er blevet af? Forførere og fascinerer den ikke al den stund, at næsten 20 procent af danskere ønsker socialisme, dvs. totalitarisme?

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Mañana

Peter Nedergaard

I nordeuropæiske lande er princippet: først spare, så forbruge. For at få et økonomisk råderum, skal der reformeres – op med pensionsalderen, ned med overførslerne. Derfor er landene her ikke stærkt gældsatte. Det betyder, at landene velpolstrede kan imødegå coronakriser og lignende.

I de sydeuropæiske lande er man klogere. Her sparer man ikke op, man slider og slæber ikke med at få reformer i hus, og gældsætningen er tårnhøj. Hvad gør man så, når eurokriser, coronakriser og lignende kriser rammer økonomien? Ja, man beder om hjælp fra Nordeuropa. De har jo pengene, så de må derfor solidarisk overføre milliarder af euro til Syden. Men hvem gider blive ved?

Groft sagt foreslår, at vi i Danmark indfører mañana-kulturen. Hvorfor gøre i dag, hvad man kan udsætte til i morgen eller i overmorgen eller om 20 år? Bed derefter om solidaritet fra de sydeuropæiske lande.