Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Man skal passe på med at omskrive lærebøgerne

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Foghs fejl

Peter Nedergaard

Somme medier gør brug af Anders Fogh Rasmussen som en slags vitterlighedsvidne angående  Afghanistan. Groft sagt er i tvivl om hensigtsmæssigheden heri. Fogh var dansk statsminister 2001-2009 med Dansk Folkeparti som stabilt støtteparti. Det er en præstation. Men Fogh fejlvurderede også bravt.

Da vismændene opfordrede i 2007 opfordrede regeringen til at stramme finanspolitikken, fordi der var for meget tryk på kedlerne, svarede Fogh svarede ved at opfordre økonomerne til at omskrive lærebøgerne. Der var ifølge Fogh sket en strukturændring i dansk økonomi, så det var muligt at have en blivende lavere ledighed i lang tid fremover. Ikke mange måneder efter kom finanskrisen og høj arbejdsløshed. Heldigvis nåede økonomerne ikke at omskrive lærebøgerne.

Fogh mente også, danske soldaters indsats i Afghanistan gav mulighed for at skabe et demokrati i landet. Tjah.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Tant og fjas om det tyske valg

Hans Hauge

De er konstant ved at dø af grin i en DR-podcast, der hedder »Stjerner og Striber«. Denne gang om CDUs kanslerkandidat Armin Laschet, der ifølge programmet elsker Karl den Store og rockmusik. Ih, hvor er det sjovt. Rock kan de tre sproglige korrespondenter også godt lide.

Stéphanie Surruge pludrer programmet ihjel og kalder Michael Reiter og Lasse Engelbrecht »drengene«. Det er et meget morsomt program, synes de tre korrespondenter, for de griner uhæmmet igennem det timelange program over deres egne smarte bemærkninger, der også krydres med engelske ord. Det er blot ikke spor morsomt for lytterne. Surruge vil gerne vide, hvilken karakter Engelbrecht fik i sit speciale. Det vil vi også, men det kommer.

Man kommer helt til at længes efter »Verden ifølge Gram«, der jo aldrig drukner i tant og fjas. Morskaben skal åbenbart fortsætte lige indtil valget, og mon de så vil synes, det er morsomt, hvis AfD får et godt valg? Eller kan det kvæle latteren?