Underkastelsesministeren
Christian Marcussen
I anledning af terrordrabet på Samuel Paty var undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldt i samråd. Emnet var den udbredte frygt blandt danske lærere ift. at undervise i Muhammedkrisen.
Samrådet gjorde det bekymrende klart, at ministeren absolut intet vil foretage sig ift. at befri lærerne fra voldsmandens veto. Og værre endnu – at underkastelsesministeren muligvis ikke engang forstår problemstillingen.
Da hun blev spurgt, om der bør laves noget materiale om Muhammedkrisen, som kan lægges på ministeriets digitale læringsportal, EMU, var svaret: »Nej. Der ligger heller ikke materiale om Første Verdenskrig.«
Groft sagt konstaterer, at ministerens tankeproces tilsyneladende slet ikke var forstyrret af det faktum, at ingen lærere risikerer halshugning for at undervise i Franz Ferdinand eller Slaget ved Somme. Det virker som en lille, men dog relevant forskel.
Skodpluralisme
Eva Selsing
Åh. Hvad gør man, hvis man gerne vil have idéer og holdninger, man ikke kan lide, fjernet fra jordens overflade? Tidligere tider og regimer har grebet dette tilsyneladende evigt genopstående ønske forskelligt an. Måske mest kendt er Nazitysklands bogafbrændinger. I dag er vi en smule mere raffinerede – så længe det varer.
Men tidens nye Sovjetflanke, tilhængerne af wokeness og regnbueideologi, har fundet en smart metode, der kan gå an i denne overgangsperiode, indtil identitetspolitikerne har magten i et omfang, der muliggør en mere, skal vi kalde det håndfast, fjernelse af uønskede tanker og deres bærere. I forbindelse med udgivelsen af den borgerlige psykiater Jordan B. Petersons seneste bog, protesterede en stor gruppe ansatte på det forlag, den skulle udgives på, mod udgivelsen. Folk ligefrem græd over, hvor slemt Peterson havde påvirket deres liv.
Det virkede ikke denne gang – men det er et kløgtigt greb: hvis man kan bremse idéerne, allerede inden de lader sig distribuere, er vi ét skridt tættere på at aflive den forhadte meningspluralisme. Dobbeltplusgodt!
