Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Man må ikke tro, at de nuværende trusler kun kommer fra gale højreradikale og islamister

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Venstreorienteret jødehad

Bent Blüdnikow

I 1970erne kastede venstrefløjen sig ud i vilde antiisraelske og antizionistiske ekstremiteter. Ud af dette vanvid opstod Blekingegadebanden, der udarbejdede jødelister, og Rote Armee Fraktion, der begik terroraktioner mod jøder.

Vanviddet har aldrig forladt venstrefløjen og i dag dyrkes hadet til Israel og zionismen stadig af den gamle venstrefløj, som vi i dag ser det i det britiske arbejderparti. Jyllands-Postens kloge lektor fra RUC, Henrik Jensen, skriver: »Det hykleriske grænsegængeri mellem antizionisme og antisemitisme finder man på den danske venstrefløj, som også forholder sig sentimentalt til herboende muslimer, som langtfra er i en situation, der kan sammenlignes med jødernes, nu eller tidligere. Måske burde man tage den antizionistiske vanetænkning langt ind i Socialdemokratiet op til kritisk overvejelse.«

Sandt nok. Antizionismen/antisemitismen blev dyrket som en religion af folk på venstrefløjen, og man må ikke tro, at de nuværende trusler kun kommer fra gale højreradikale og islamister.

Bennys bukser brændte

Jarl Cordua

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Som oppositionspolitiker var ingen sag for lille for den politiske altmuligmand Benny Engelbrecht til at indignationen gik fra 0-100 på splitsekunder. Socialdemokraten, som også praler af at være Danmarks mest tweetende politiker, rullede sig gerne ud med frådende angreb på den daværende regering og nærmest selvantændte i 2017, da han tog den daværende pressechef i Erhvervsministeriet i skole med anklage om »politiserende« adfærd. Embedsmanden følte sig ved den lejlighed presset til at give en undskyldning.

Siden er Engelbrecht blevet transportminister i S-regeringen, som lige har fået ansat en række gamle partifæller som pressechefer i disse politisk neutrale embedsmandsstillinger. En enkelt af dem – Pelle Dam – satte dog ild til egne bukser, da han kom for skade at deltage i S-spindoktor-mobning af oppositionens leder.

Groft sagt ihukommer Halfdan Rasmussens digt let omskrevet: Bennys bukser brændte. Pelle råbte åh! Pelle havde nemlig Bennys bukser på!