Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Måske skatteministeren er ramt af elfenbenstårnsyndromet

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skat ej på den minister

Peter Nedergaard

Skatteminister Morten Bødskov var så heldig at få foræret en billet til EM-kampen mellem Danmark og Rusland i Parken. Den fik han af bryggeriet Carlsberg. Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, vurderer, at tildelingen heraf er i strid med reglerne for gaver til ministre.

Groft sagt ved ikke, om han har ret. Men uanset hvad synes vi ikke, at skatteministre har nogen faglig interesse i at skulle se fodboldkampe for andres regning. Husk på, at når firmaer giver gaver til for eksempel politikere, skyldes det naturligvis, at de gerne vil indynde sig. Derfor har man regler for gaver til ministre. Og derfor bør man have et moralsk kompas som minister angående gaver.

Alt i alt undrer Groft sagt sig over, at skatteministeren accepterer gaven. Er det syndromet ved at have siddet i et elfenbenstårn i over to år, som begynder at melde sig?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hadeobjektet Dahl

Hans Hauge

Universitetsstuderende elsker at have en person, som de kan hade. Det giver sådan et godt sammenhold. Tænk på Onde Helge (Helge Larsen, Radikal undervisningsminister, der indførte demokrati), Sorte Ritt, Bertel Bims, Helge Sander med ’Fra tanke til faktura’.

For tiden er Henrik Dahl skurken, fordi han er kritisk. En studerende spørger i Politiken: »Skal jeg til eksamen hos Henrik Dahl?« Han kunne være kommet det, for Dahl var i mange år af Undervisningsministeriet beskikket censor. Den studerende har lavet en »opgave« om Det Gamle Testamente. Og han har brugt den »anerkendte teori dekonstruktivisme«. Dekonstruktivisme hedder dekonstruktionisme, den er ikke en teori, den er ikke anerkendt, og den kan ikke bruges på Det Gamle Testamente.

Hvorfor har underviseren ikke grebet ind over for den stakkels student? Det er jo det, selvregulering går ud på.