Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Må læreren allerydmygst frabede sig kvælertag i klassen?

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Tjalfe

Eva Selsing

Mens klasseværelserne fyldes op af børn med diagnoser og almindelige vanskeligheder ved at indordne sig under gruppen, skulle man tro, at lærerne ønskede at tage lidt af den afgivne autoritet tilbage. Fordi børn ikke trives med det kaos, der opstår, når de voksne resignerer.

Men nej. Den meget venstreorienterede faggruppe, som lærerne jo er, vil have mindre autoritet. Senest har en skole ved Aarhus erklæret, at den vil være »skældud-fri«. For skældud skaber nemmerlig »dårlig stemning«. Hvilket er en del af pointen, men det er lærerne ligeglade med.

Det bliver altså godt, når de udadreagerende, antisociale eller blot over-individualistiske børn skal nurses til bedre adfærd. »Kære Tjalfe, må jeg allerydmygst og på mine grædende knæ bede dig undlade at tage kvælertag på Lise, selvom det er vildt flot at du er så innovativ i din kommunikation?«

Voodoo economics

Peter Nedergaard

Ingen har nogen sinde beskyldt Enhedslisten for at have de skarpeste knive i skuffen, når det drejer sig om økonomisk politik. Alligevel synes den hidtidige inkompetence at blive overgået i det økonomiske udspil, som partiet netop er kommet med. Økonomiprofessor Michael Svarer kommenterer partiets forslag om en millionærskat, der lægger fem procentpoint på topskatten pr. million i årlig indkomst op til en skatteprocent på 70 procent. Det gør han ved at henvise til de økonomiske vismænds beregninger på et lidt tilsvarende forslag i 2012, hvor de nåede frem til, at øget topskat faktisk stik imod intentionen ville reducere statens indtægter. Man kan sætte symbolpolitikken for. Man sætte symbolpolitikken bag. Symbolpolitikken beholder dog sin grimme smag