Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Lad os indføre reservater til den danske hygge efter amerikansk forbillede

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Hyggereservater

Peter Nedergaard

Der var for nylig en debatfestival kaldet Talk Town i København. En del af festivalen drejede sig om den danske hygge. »Der er noget indforståethed i hygge, som gør den ekskluderende. Den er ikke for alle. Og der bliver vi altid fremmedgjort i det hyggelige rum. Vi bliver aldrig assimileret i det rum,« mente debatdeltageren Naima Yasin.

Groft sagt er enig i, at der må gøres noget, hvis dansk hygge virker så ekskluderende. Måske er hygge i virkeligheden en indfødt dansk særhed. Vi foreslår, at man lærer af modellen fra de indfødte amerikanere, som har fået indrettet særlige reservater, hvor de kan dyrke deres forfædres indfødte særheder uden indblanding. Hvad med ti hyggereservater spredt ud over Danmark, hvor hyggen kunne dyrkes i fred og ro? Groft sagt vil dog gerne betinge sig, at hyggereservaterne oprettes uden tvangsforflytning a la »Trail of Tears«.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Det racistiske Danmark

Hans Hauge

Skal politikerne lytte til eksperterne og videnskaben? Ja, det skal de da. Vi lever i det kognitive samfund. Skal de lytte til videnskabelige resultater fra Aalborg Universitet? Ja, det skal de da især, og det gør de også, men kun derude på venstrefløjen. Facebook har omdelt et budskab, hvor en mand i grøn jakke kommer med nogle udsagn, som alle er enige om er racistiske, fordi muslimer udgør en race. Dem kan han vist ikke lide. Ham skal de nok få fat i.

Men så kommer eksperten i racisme fra Aalborg og løfter den videnskabelige pegefinger. Nej, det er ikke grønjakken, der er racist. Det er hele samfundet eller i al fald regeringen. Uha dada, tænker de på P1 Morgen og bøjer sig for videnskaben. Selv DR er nok racistisk. Altså ifølge den højeste videnskab fra Aalborg Universitet, som siger: Alle har ret til at bo i Danmark. Det er faktuel viden.